Inden vi alle går på en velfortjent sommerferie, har vi en glædelig nyhed fra kontoret:
Hos Henry Berthelsen A/S oplever vi fortsat en stor tilgang af spændende projekter, og derfor har vi udvidet vores konstruktionsafdeling. Det er derfor med stor glæde, at vi byder Laura Breke velkommen som nyeste medlem af vores team.
Laura er uddannet diplomingeniør i byggeri fra VIA University College i Horsens i 2020.
Siden har Laura opbygget solid erfaring med tværfaglig projektering og koordinering gennem fem års ansættelse hos Niras og det seneste år hos Sweco.
Med et stærkt kendskab til beton-, stål- og trækonstruktioner samt stor erfaring med digital projektering, herunder Revit og FEM-Design, bliver Laura en værdifuld ressource i vores fortsatte udvikling.
Laura tiltrådte stillingen i maj 2025.
Vi byder Laura varmt velkommen hos Henry Berthelsen A/S.