Sommerferien nærmer sig sin afslutning, og hos Henry Berthelsen A/S tager vi hul på efteråret med nye kræfter.
Tilgangen af spændende projekter fortsætter i højt tempo, og derfor har vi udvidet vores konstruktionsafdeling. Vi er glade for at byde velkommen til Alexander Lersted, som netop er startet som Ingeniørpraktikant hos Henry Berthelsen A/S.
De næste 20 uger bliver Alexander en del af konstruktionsafdelingen, hvor han blandt andet skal arbejde med statiske beregninger på både store og små projekter. Med en baggrund som tømrer sætter Alexander pris på at kombinere det praktiske med det teoretiske.
I sin fritid spiller Alexander fodbold og har for nylig fået interesse for discgolf. Han værdsætter det sociale fællesskab både gennem sport og i hverdagen. En tilgang der passer godt ind i kulturen hos Henry Berthelsen A/S, hvor vi prioriterer samarbejde og et godt kollegialt sammenhold. Til daglig bor Alexander i Aarhus sammen med sin kæreste, som arbejder som fysioterapeut.
Vi ser frem til at følge Alexanders udvikling og bidrag til teamet og håber, han får en lærerig og spændende praktikperiode.
Til vores store fornøjelse fortsætter vores tidligere Ingeniørpraktikant Emil Thomsen som studiemedhjælper her på kontoret.
Vi byder begge to velkommen på holdet hos Henry Berthelsen A/S.