Noget vi hos Henry Berthelsen A/S vægter rigtig højt, er at ansætte praktikanter.
Vi har været så heldige at få hele to praktikanter i år: Elias Lilholt og Oliver Andrea.
Oliver læser til bygningsingeniør og skal være en del af vores konstruktionsafdeling. Han har allerede taget godt fat og er i gang med en række forskellige konstruktionsopgaver sammen med vores skarpe team af ingeniører. Oliver viser stor nysgerrighed og faglig interesse, og vi glæder os til at følge hans udvikling og se ham bringe sine kompetencer i spil på vores projekter.
Elias læser til bygningskonstruktør og er startet i vores brandafdeling. Her bliver han vejledt af vores dygtige konstruktør og brandrådgiver Johan Støvring samt vores CEO, Therese Kelstrup, der er erfaren diplomingeniør med mange års erfaring inden for brandcertificering.
Elias er hurtigt blevet en aktiv støtte på et af vores større projekter, og vi er meget glade for at byde ham varmt velkommen på holdet.
Endnu en god nyhed er, at vores tidligere ingeniørpraktikanter, Alexander og Emil, begge har valgt at fortsætte hos Henry Berthelsen A/S, mens de færdiggør deres studier.
Alexander fortsætter som studentermedhjælper i vores konstruktionsafdeling.
Emil har valgt at læse videre på kandidaten, og samtidig fortsætter han som en del af vores konstruktionsteam et par gange om ugen.
Vi byder alle fire varmt velkommen hos Henry Berthelsen A/S