Nye medarbejdere

Vi har masser at lave ved Henry Berthelsen A/S, hvorfor vi nu også kan præsentere fire nye medarbejdere, som alle indtræder i vores konstruktionsafdeling. ​

​

Victor Wittrup - som mangler på billedet - er færdiguddannet diplomingeniør, og har i forbindelse med uddannelse arbejdet både som praktikant og studiemedhjælper hos Svend Poulsen A/S. Victor har allerede vist stor nysgerrighed for arbejdet på kontoret, og bidrager socialt med god energi.

​

Victor er at finde på kontoret fra den 1. oktober 2021.

​

Shalaw Anderakht er færdiguddannet civilingeniør fra 2020, og har inden ansættelse ved Henry Berthelsen A/S arbejdet som konstruktionsingeniør hos MOE i Aalborg. Vi glæder os til at nyde godt af Shalaws erfaring og forståelse for statik.

​

Shalaw er ansat fra den 1. november 2021.

​

Emma Rømer startede som praktikant ved Henry Berthelsen A/S i forbindelse med sin uddannelse som diplomingeniør inden for bærende konstruktioner. Herefter har hun været på kontoret som studiemedarbejder - og vi kan nu glædeligt fortælle, at hun fortsætter på fuldtid.

​

Emma er ansat med start den 1. februar 2022.

​

Traditionen tro skal vi også byde velkommen til vores nyeste ingeniørpraktikant, Andreas Kjeldsen. Andreas starter sit praktikforløb på 20 uger ved os, og vil i den forbindelse indgå i vores dagligdag med statiske beregninger, udarbejdelse af konstruktionstegninger og byggepladsbesøg.

​

Vi byder alle fire velkommen på holdet.