Ebeltoft Skole

​Vi er glade for, at vi sammen med Proces Arkitekter ApS har vundet projektet vedrørende til- og ombygning af Ebeltoft Skole. 

Årsagen til projektet er en sammenlægning af byens udskolingsafdeling og ungdomsskole, således Ebeltoft Skole fremadrettet vil huse elever fra 0.-9. årgang samt Ungdomsskolen. 

Sammenlægningen medfører et ønske om optimering af skolens faciliteter, således den kan danne rammen om undervisning og fritid for elever samt medarbejder på skolen.  

Projektet omfatter blandt andet etablering af nye grupperum samt tre 'torve' - Videnstorvet, Fagtorvet og Bytorvet - som skal understøtte den projektbaserede undervisning.  Derudover skal der etableres nye lokaler til billedkunst, håndværk og design, mens lokalerne til naturfagene ombygges. 

Vi skal ved Henry Berthelsen A/S bidrage med projektering af både statik og brand samt installationer herunder VVS, ventilation, afløb og el. 

Vi ser frem til, i samarbejde med Proces Arkitekter ApS, at udføre projektet for bygherre Syddjurs Kommune.