Projektbeskrivelse
På en grund i Risskov, hvor haven støder op til den fineste badestrand og udsigten ud over Aarhus bugt kan nydes fra terrassen, ligger en nyopført bolig på 300 m2.
Byggeriet er opført i tre etager, hvoraf den ene etage udgør en kælder som er delvist under terræn. 1. sal har et boligareal på ca. 93 m2, stueplan er ca. 98 m2 stor og resterende arealer er kælderareal.
Hver etage er forskudt fra hinanden, hvilket resulterer i store terrasser, både mod øst, vest og syd.
Foruden boligen er der, langs kælderens øst-, vest-, og sydvendte side opført et gangareal samt en garage i samme niveau som kælderen.