Volden 9

Sagsnr.:​

3451​

Bygherre:

Byliv ApS

Placering:

Volden 9, 8000 Aarhus C

Størrelse

Samlet bygningsareal: 140 m2.

Heraf 63 m2 tagetage og 23 m2 kælder.

Anvendelse

Erhverv og bolig

Periode:

2020 - 2022

Arkitekt:

E+N Arkitektur A/S

Beskrivelse:

Volden er en af de ældste gader i Aarhus og Volden 9 blev ifølge FBB opført i 1851. Dog antages det, at den oprindelige del af bygningens stueetage er ældre, da bygningen nævnes af en beboer, der ønsker at sælge ejendommen allerede i 1849.

Siden 1859 har ejendommen været indrettet til bolig og i 1877 forhøjes ejendommen til de nuværende 2 etager og en stueetage som indrettes til butik med vinduer til gaden. Nu har Volden 9 endnu en gang fået en gennemgribende renovering, en renovering hvor ideen om at bringe ejendommen tilbage i oprindelige stil var i fokus.

De udvendige facader er blevet renoveret hvor murværket er blevet istandsat og malet, vinduerne er blevet udskiftet, tag og tagkonstruktionen er blevet skiftet til tegl, tagkvistene blevet fjernet og erstattet af tagvinduer.

Indvendig er stueetagen blevet renoveret til et åben butiksplan med bl.a. synlig bindingsværksvæg, ny trukket stuk samt riller over konvektorerne under butiksvinduerne.

​Lejligheden på 1. sal er ligeledes blevet renoveret med ny trukket stuk med tilhørende rosetter, høvlet gulvbrædder, høje herskabelige døre med fyldninger og porcelænsstikkontakter.

​2. sal er blevet omdannet til renoveret depoter med synlige hanebånd, høvlet gulvbrædder og porcelænsstikkontakter. 

​Foruden dette er det eksisterende trappetårn blevet udvidet på bygningens bagside og en ny trappe mellem etagerne er blevet etableret.

Ydelser:

Henry Berthelsen A/S har stået for projekteringen af alle de ingeniørmæssige fag, konstruktionsberegninger og dertilhørende dokumentationer, certificeret brandrådgivning, ventilations-, el-, og kloakprojektering.

Foruden ovenstående projekteringen stod Henry Berthelsen A/S for tilsynsføringen under udførelsen af byggeprojektet.