Årets første nyhed

Efter et begivenhedsrigt år i 2023 er vi nu tilbage på kontoret efter en god og velfortjent juleferie.

Årets første nyhed, som vi vil dele med jer, er at ​Jacob Berthelsen lige inden jul fik sit certifikat som certificeret statiker til konstruktionsklasse KK2. Certificeringen er givet på baggrund af et ombygningsprojekt på Volden 9 i Aarhus C, hvor ​Henry Berthelsen A/S har været tilknyttet som ingeniørrådgiver.

Volden 9 har været et utrolig spændende projekt, som bestod af en gennemgribende renovering af eksisterende bygning på en af Aarhus' ældste gader samt en renovering, hvor ideen om at bringe ejendommen tilbage til oprindelig stil var i fokus.

Projektet kan ses her eller under vores referencer for kontor- og erhvervsbygninger.

Vi er naturligvis glade for, at vi fremadrettet kan tilbyde vores kunder og  samarbejdspartnere certificering af statik her i huset.

Jacobs certificering betyder også, at Henry Berthelsen A/S​ nu tilbyder certificering inden for både brand- og statik.